"På grund af det mismod jeg tit og ofte sættes i, når jeg i pressen ser, hvordan journalister behandler sproget.

/Nasittoq"
Pollen fra sprogets blomsterhave ...

Klumme om det danske sprog
af Svend Heltoft

06-02-2012

Ny Retskrivningsordbog

Til efteråret får vi en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Seneste udgave kom i 2001, så det er da også på tide. For eksempel er der mange ord fra it-området, man vil søge forgæves efter i 2001-ordbogen. Men der vil også komme nogle principielle normændringer: Ikke siden 1986-ordbogen (den med majonæse) har vi fået så gennemgribende ændringer af retskrivningsreglerne. De fleste af ændringerne forekommer mig logiske og naturlige; men en enkelt af dem forstår jeg ikke.

En række fremmedord (40) får nu valgfrihed mellem -ie og -ium som endelse, altså gymnasium/gymnasie og akvarium/akvarie. Det var en valgfrihed, Sprognævnet forgæves søgte at få gennemført allerede i 1986. Den er naturlig, fordi den afspejler udtalen af ordene. 10 ord har allerede sådan valgfrihed, f.eks. kranum/kranie. Andre ord (og det er langt de fleste med denne endelse) vil fortsat kun kunne skrives med -ium, f.eks. aluminium, der da vist heller ikke af ret mange udtales ’aluminie’.

Det har længe været vanskeligt for de fleste at finde ud af, hvornår inden for/indenfor skal skrives i et ord og hvornår i to. Eftersom der vist aldrig kan opstå misforståelser, fordi den ene skrivemåde er valgt i stedet for den anden, virker det helt naturligt, at man har afskaffet denne fejlkilde. Man kan fortsat skrive, som det hele tiden har været meningen, at man skulle – altså i to ord, når der er tale om en forbindelse af adverbium og præposition (f.eks.: Du skal stille skoene uden for døren), og i ét ord, når der er tale om en præposition uden styrelse (f.eks.: Du skal stille skoene udenfor). Ændringen er, at man fremover også må skrive præpositionsforbindelsen i ét ord. Det vil nok de færreste have noget imod.

Og så et lille pip om det, jeg ikke forstår: Hidtil har man skullet skrive f.eks. e-mail-adresse og 1600-tals-huse med to bindestreger. Der må man fremover kun sætte én: e-mailadresse og 1600-talshuse. Sprognævnet giver to begrundelser for denne ændring. Den første er, at der ikke er bindestreg i ’almindelige’ sammensætninger som f.eks. pakkepostbud, der både kan betyde ’bud med pakkepost’ og ’postbud med pakker’. Altså fordi ordet ’pakkepostbud’ er tvetydigt, skal ’e-mailadresse’ også være det. Den anden begrundelse lyder i sin helhed – og med Sprognævnets ortografi: ’Sprogbrugerne udelader den sidste bindestreg netop fordi der ikke er behov for at markere grænsen mellem første og andet led i sammensætningen, men derimod mellem fx forkortelsen/tallet og resten af sammensætningen’. Jeg tillader mig at betegne mig selv som sprogbruger; og jeg udelader ikke den bindestreg. Og det gør jeg netop ikke, fordi jeg finder, at jeg ved at bibeholde den anden bindestreg giver et klarere budskab til læseren.

Oversigt